Martin Ryle | |
---|---|
Født | 27. september 1918 Brighton, Storbritannien |
Død | 14. oktober 1984 (66 år) Cambridge, Storbritannien |
Nationalitet | Engelsk |
Far | John Ryle |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Trinity College, University of Oxford, Bradfield College, Christ Church College |
Elev af | J. A. Ratcliffe |
Medlem af | Royal Society (fra 1952), Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1971), National Academy of Sciences (fra 1975), American Academy of Arts and Sciences, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 1974) med flere |
Beskæftigelse | Astronom, forsker, fysiker, astrofysiker |
Fagområde | Astronomi |
Arbejdsgiver | University of Cambridge |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Royal Society Bakerian Medal (1958), Albert A. Michelson-medaljen (1971), Faraday Medalje (1971), Fellow of the Royal Society, Bruce-medaljen (1974) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sir Martin Ryle FRS[1] (født 27. september 1918, død 1. oktober 1984) var en engelsk radioastronom, som udviklede revolutionerende radioteleskop-systemer og brugte dem til nøjagtigt at lokalisere og kortlægge svage radiokilder.
I 1946 blev Ryle og Derek Vonberg de første personer, som udgav interferometriske astronomiske målinger med radiobølgelængder. Med forbedret udstyr observerede Ryle de mest fjerntliggende galakser i universet, der var kendt på dette tidspunkt. Han var den første professor i Radio Astronomy at the University of Cambridge, og den grundlæggende direktør for Mullard Radio Astronomy Observatory. Han var Astronomer Royal fra 1972 til 1982.[2] Ryle og Antony Hewish modtog nobelprisen i fysik i 1974, hvilket var den første nobelpris, der blev givet for astronomisk forskning.[3] I 1970'erne begyndte Ryle en større del af sin på sociologiske og politiske emner end astronomi, da han mente, at dette var vigtigere.